Trustpilot     FRI FRAGT på køb for over 499,-       Leveringspris med GLS: 39,-     Sikker online betaling      Rådgivning af faglært frisør
Billighårprodukter.dk Billighårprodukter.dk
Produkter
Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort Betal med betalingskort

Nyhedsbrev

Handelsbetingelser


Generelle oplysninger

Trend of Hair v/Laila Juhl
Billighaarprodukter.dk
Vesterbro 4-6
5000 Odense C
info@billighaarprodukter.dk
Tlf. 26302722

Betaling

Betalingen for dine varer foregår ved, at klikke på Indkøbskurven. Nu vises indholdet af din indkøbskurv. Før du kan fortsætte til betaling, skal du acceptere vores handelsbetingelser. Det gør du ved at afkrydse/klikke på boksen.

Der kan i webshoppen betales med:
Dankort, mobilepay eller Bankoverførsel. Bemærk at ved betaling via bankoverførsel, er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.
Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.

Når bestillingen er gennemført modtager du en e-mail ordrebekræftelse.
For alle betalingsformer gælder, at alle informationer sendes krypteret. Og vi modtager ingen informationer om din konto, kortoplysninger eller lignende. Vi modtager udelukkende besked om at bestillingen er betalt.

Sikkerhed ved online betaling

Når man betaler med sit kreditkort via internettet, kan man takket være dansk lovgivning vide sig sikker når man betaler via internettet. Der ligger nemlig et regelsæt til grund for elektronisk betalingsløsninger, som har til formål at opretholde størst mulige sikkerhed mod misbrug. Hvis du derfor opdager en betaling som er trukket fra din konto og du ikke kender til denne betaling, er der kortudstederens (pengeinstitut, finansieringsselskab o.lign.) pligt at tilbageføre beløbet til din konto. Kortudstederen må så bagefter kræve penge tilbage fra den butik, som har trukket beløbet.

Levering

Med mindre andet er oplyst, bliver varer normalvis sendt inden for 3 arbejdsdage efter betaling er registreret. Levering foregår normalt via GLS. Vælg GLS Pakkeshop 39 kr. eller GLS privat 59 kr. Vi sender en e-mail med besked når varen sendes og hvornår du kan forvente at modtage den. Hvis vi ikke kan overholde at ekspedere din bestilling indenfor de 3 arbejdsdage modtager du besked om dette pr. e-mail. Levering foregår kun i Danmark.

Fortrydelsesret

Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at sende os en mail til info@billighaarprodukter.dk eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage.

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten: Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.

Du mister altså din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Trend of Hair v/Laila Juhl
Vesterbro 4-6
5000 Odense C


Reklamationsret

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Varen sendes til:

Trend of Hair v/Laila Juhl
Vesterbro 4-6
5000 Odense C

Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt.
1.Varens art og mærke
2. Detaljeret beskrivelse af fejlen på varen.
3. Vedlagt faktura.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.


Persondatapolitik

Personlige oplysninger i forbindelse med købet videregives på ingen måde til tredjepart. Alle oplysninger du har afgivet opbevares forsvarligt i elektronisk format, og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere. I forbindelse med den elektroniske betaling lagres ingen konto eller kreditkort oplysninger. Al data-kommunikation i forbindelse med den elektroniske betaling sker via PBS betalingsserver. Denne data-kommunikation sker med størst mulige sikkerhed via en krybteret SSL-forbindelse efter forskrifter fra PBS.
Vi har brug for oplysninger som navn, adresse, telefon nr. og e-mail, når du handler hos os, for at kunne levere varen til dig og kommunikere elektronisk med dig. Personoplysningerne registreres hos Trend of Hair v/ Laila Juhl og opbevares i fem år, hvorefter de slettes. Ligeledes sker der en registrering af den IP-adresse hvorfra bestillingen er gennemført. Denne registrering anvendes kun i tilfælde af falske bestillinger. Falske bestillinger politianmeldes.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. 
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Den dataansvarlige på www.billighårprodukter.dk er indehaver Laila Juhl.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unødagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på Info@billighaarpridukter.dk

 


Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til indehaver Laila Juhl. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens vej 35
2500 Valby
www.forbrug.dk

Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu/odr

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret 24-05-2018